Elegant nordisk design
Water For Life’s kildevandskøler er en innovativ, hygiejnisk og miljøvenlig drikkevandsautomat – udformet i et stilsikkert design, der blender perfekt ind i omgivelserne.
Drikkevandsautomaten er designet i samarbejde med de verdensberømte Henning Larsen Architects, som har formået at kombinere finesse, enkelthed og anvendelighed på én og samme gang.
Den er 100 % vedligeholdelsesfri og egner sig derfor perfekt til kontorlandskaber og andre arbejdspladser, hvor der er behov for ubesværet adgang til rent, koldt og frisk vand.
Drikkevandsautomat med omtanke for miljø og hygiejne
Hos Water For Life har vi fokus på bæredygtighed, sundhed og social ansvarlighed. Derfor er vores drikkevandsautomat udformet med respekt for miljøet og din sundhed.
Strømforbruget er skruet helt i bund. Tappesystemet er 100 % sterilt, da vandtilførslen foregår direkte fra Water For Life’s egen Bag-in-Box. Det er med til at eliminere adgang for bakterier og behovet for vedligeholdelse, service og inspektion.
Der er plads til 4 kartoner i drikkevandsautomaten, og når den løber tør for vand, skifter du blot Bag-in-Box-beholderne. Beholderne er nemme at opbevare og udskifte, og tilbyder en meget lang holdbarhed.
Hos Water For Life leverer vi udelukkende rent kildevand uden tilsætningsstoffer, rigt på mineraler og tappet lokalt i Skandinavien for at undgå lang transport, der belaster miljøet unødvendigt.
Få custom-designet din drikkevandsautomat
Vores drikkevandsautomat kommer i to standardfarver – skifergrå og cremet hvid – men kan bestilles i et bredt spektrum af farver efter behov.
Den kan desuden leveres med indbygget 7” LCD-skærm, der giver dig mulighed for at kombinere behovet for rent drikkevand med unik markedsføring af din virksomhed, jeres værdier eller produkt.
Kontakt os, hvis du ønsker at bestille, eller hvis du har spørgsmål til vores innovative drikkevandsautomat.